Michael Loua

er konsulent i Minoritetskonsulenterne ApS. Han rådgiver og underviser vedrørende minoritetspersoners, herunder etniske minoritetspersoners seksualitet og seksuelle identitet, hvilket kan indgå i opgaveløsningen for fx kommuner, institutioner og opholdssteder.

Desuden er Michael Sander Loua kommunikationsansvarlig i Minoritetskonsulenterne ApS. Han har mere end 20 års erfaring med professionel og strategisk kommunikation og løser formidlings- og kommunikationsopgaver i Minoritetskonsulenternes jobportefølje. Han kan styre alle led i kommunikationsprocessen fra planlægning af kommunikation til produktion af tekster, til brug for enten print og/eller hjemmeside.

Michael er Master i Professionel Kommunikation fra Roskilde Universitet. Han er tidligere informationschef i Læger uden Grænser og har efter årene hos den velrenommerede NGO været kommunikationschef og -konsulent på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet – begge steder med ansvar for både intern og ekstern kommunikation.

Efter et radikalt karriereskifte omkring 2012 har Michael senest specialiseret sig i sexologisk rådgivning som overbygning på den oprindelige grunduddannelse som psykomotorisk terapeut. Michael Loua har siden 2013 siddet i bestyrelsen for Dansk Forening for Klinisk Sexologi, DACS, hvor han i 2016 blev udpeget som foreningens formand.

Michael Sander Loua har flere års erfaring med familiepleje til etniske minoritetsbørn og uledsagede mindreårige.

Ved siden af aktiviteterne i Minoritetskonsulenterne ApS, har Michael sin egen praksis, hvor han tilbyder sexologisk rådgivning til private. Michael blogger om mennesker og seksualitet på lystentillysten.dk og er klummeskribent hos Ekstrabladet.