Kurser & temadage

Minoritetskonsulenterne ApS tilbyder kurser, temadage og oplæg om psykosocialt, psykologisk og pædagogisk arbejde med mennesker med minoritetsbaggrund. Alle aktiviteter planlægges i tæt samarbejde med rekvirenten og suppleres gerne med relevante oplægsholdere fra vores faglige netværk.

Det er en kerneværdi for Minoritetskonsulenterne ApS, at undervisning, oplæg og øvelser foregår i en tryg og uhøjtidelig atmosfære, hvor der er plads til alle spørgsmål – og til latter – og hvor ingen skal være nervøse for at fremstå uvidende eller fordomsfulde.

Minoritetskonsulenterne har en fagligt funderet og praktisk anvendelig vinkel på viden. Vi ved, hvad vi taler om og leverer oplæg med faglig dybde og seriøsitet. Hvis ikke vi selv har den ønskede viden, finder vi andre oplægsholdere, der har.

Målet er, at deltagere på vores kurser og temadage går derfra med ny viden, nye vinkler og praktiske redskaber til deres eget arbejde.

Eksempler på kurser, temadage og oplæg:

Oplæg på konferencen “Parallelle retsopfattelser  ..” arrangeret af EtniskUng og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, dec. 2015 i Nyborg

Oplæg på kursusrække for opholdssteder om arbejdet med unge i æresrelaterede konflikter, arrangeret af Professionshøjskolen Metropol for Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Oplæg om seksualitet og sexologi på kollegium for unge med autismespektrumforstyrrelser

Referencer:

“Jeg har arbejdet i det her felt i 20 år, men i dag lærte jeg noget nyt. For første gang forstod jeg, hvad der egentlig kendetegner de psykologiske forskelle mellem de unge, der er udsat for æresrelaterede konflikter.” Psykolog, om Inge Louas oplæg på EtniskUngs konference om æresrelaterede konflikter (2015)

“Oplægsholderne var meget engagerede, meget vidende og meget inspirerende.”
Deltager på temadag for Kommunikationscenter Hovedstaden om ‘vejledning af familier, der har børn med synshandicap’ (2016)