er konsulent hos Minoritetskonsulenterne ApS. Trine Lindskov løser opgaver indenfor undervisning og supervision, ledelsessparring og tilrettelæggelse af socialpædagogiske indsatser til kvalitetsforbedring for brugere af tilbud indenfor børne- og ungeområdet, herunder også døgninstitutioner.
Trine Lindskov er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 1989 med klinisk efteruddannelse inden for børne-unge psykiatri. Desuden er Trine kvalificeret indenfor systemiske, narrative og kognitive tilgange i psykoterapi, special socialpædagogik, supervision og ledelse.
Trine er medforfatter til en række artikler om asylspørgsmål, blandt andet vedrørende “Unge flygtninge med påtaget identitet – teenagere i et socialt vakuum”, Nordisk Psykologi, vol. 15, nr. 3. og om virkningsfulde psyko-edukationsmodeller i asylfasen. Desuden er Trine redaktør og medforfatter af bogen ”Min bror er handicappet – det er min også!” fra 2004 skrevet sammen med og til børn og unge i familier med handicappede børn.
Trine Lindskov har altid arbejdet i krydsfeltet mellem socialpædagogik, psykologisk behandling og træning, kulturer og organisationer.
Trine har erfaring fra asylarbejdet, ledelse af behandlingsinstitutioner og udvikling af strategier til støtte for udsatte børn, unge, deres familier og netværk både internationalt og i Danmark.
Til daglig arbejder Trine som psykolog i Københavns kommune med udvikling af anbragte børn og unge på dag- og døgninstitutioner mhp. forældre- og netværksinddragelse, uddannelse samt familietræning.